Vestre Landsret stadfæstede byrettens dom og fandt, at betingelserne for adoption af et barn uden de biologiske forældres samtykke ikke var opfyldt. Barnet trives i plejefamilien, og forældrene har positiv udvikling i samværet.
Dokumentet er en dom fra Vestre Landsret den 12. oktober 2026 i en ankesag om bortadoption uden samtykke fra barnets biologiske forældre. Sagen tager udgangspunkt i en tidligere byretsdom fra 16. marts 2026, hvor byretten ikke gav adgang til bortadoption. Ankestyrelsen ankede byrettens resultat med påstand om, at barn, født i 2024, skulle frigives til adoption.
1) Parternes påstande og proces
- Ankestyrelsen fastholdt, at ankeafgørelsen af 28. oktober 2025 skulle opretholdes, så barnet kunne bortadopteres.
- De biologiske klagere (far og mor) påstod, at dommen skulle stadfæstes.
- Den beskikkede advokat for barnet tilsluttede sig stadfæstelse.
2) Sagsfremstilling og fokusområder
Landsretten lagde vægt på oplysninger om:
- Udviklingen i forældrenes forældreevne efter en forældrekompetenceundersøgelse udarbejdet i 2024.
- Samværenes omfang og kvalitet, herunder at der nu var samvær tre gange om måneden af to timers varighed.
- Seneste samværsrapport (måned 4, 2026), hvor barnet viste glæde ved at se forældrene, deltog i leg, søgte kontakt, og hvor forældrenes omsorg og nærvær blev beskrevet som engageret og forbedret over tid.
- Samarbejdet mellem de biologiske forældre og plejeforældrene, og at barnet trives i plejefamilien.
- Barnets reaktion på et tidligere udslusningsforløb, der blev afbrudt af byrettens dom. Landsretten vurderede på baggrund af reaktionen, at barnet ville reagere meget negativt, hvis der blev gennemført en tvangsadoption og dermed krav om udslusning fra plejefamilien.
3) Forklaringer fra de biologiske forældre
- Moderen forklarede, at hun fortsat bor sammen med faderen i samme hjem, arbejder og har et stabilt hverdagsliv. Hun beskrev, at barnet havde været i et udslusningsforløb under behandlingen ved byretten, hvor barnet bl.a. prøvede den familie, som var påtænkt som adoptionsplacering. Hun fremhævede, at barnet efter at udslusningen blev afbrudt fik lov at blive i plejefamilien igen, og at forældrene efterfølgende fik genforening og tættere samvær.
- Forældrene beskrev, at samværene efter udslusningsforløbet gradvist var blevet tættere, og at barnet udvikler sig positivt. De beskrev desuden en stærk følelsesmæssig tilknytning til plejemoderen, hvor barnet bryder sammen, hvis plejemoderen er væk, samt at plejemoderen fungerer som vigtig støtte ved samvær, fordi forældrene ikke er i barnets dagligdag.
- Faderen beskrev også, at samværene fungerer positivt, og at de biologiske forældre oplever et tættere bånd til barnet. Han understregede ligeledes den positive udvikling og at barnet trives.
4) Landsrettens juridiske vurdering og resultat
Landsretten gennemgik betingelserne for adoption uden samtykke efter adoptionsloven, herunder kravene om særlige hensyn til barnets bedste og sandsynlighed for, at forældrene varigt er ude af stand til at varetage omsorgen.
Landsretten vurderede, at der var sket en positiv udvikling i forældrenes forældreevne, blandt andet gennem forbedret samværskvalitet og barnets positive reaktioner. Samtidig lagde landsretten vægt på, at barnet er meget tæt knyttet til plejefamilien og reagerer negativt på udslusning, hvilket taler imod en tvangsadoption.
Efter en samlet vurdering fandt landsretten, at betingelserne for adoption uden forældrenes samtykke ikke var opfyldt. Derfor stadfæstede landsretten byrettens dom.
Konsekvens/udfald
- Byrettens dom blev stadfæstet.
- Ingen af parterne skulle betale sagsomkostninger for landsretten.
Samlet set betyder dommen, at barnet ikke blev frigivet til adoption på tidspunktet for landsrettens afgørelse.