Sagen omhandler tvist om tilbageførsel af flere overførsler fra Afdøde til Sagsøgte, sommerhusgave samt gyldigheden af testamentariske begunstigelser. Parterne er uenige om boets beregning og arveloddernes størrelse og fordeling.
Dokumentet er en dom fra Skifteretten/Skifteretten på Frederiksberg af 22. oktober 2026 i flere forbundne sager om arv efter Afdøde, herunder hvilke værdier der skal indgå i boet, og hvordan boet skal fordeles.
1) Sagens genstand og tvister
- Der er tvist om to gaveoverførsler fra Afdøde til Sagsøgte på hver 1.000.000 kr., samt overdragelsen af et sommerhus (givet til Sagsøgte uden gaveafgift) og uenighed om værdiindregning.
- Arvingerne er også uenige om gyldigheden af begunstigelser til fordel for Sagsøgte i Afdødes notartestamenter fra 2013 og 2020.
- Endelig omhandler sagen selve boopgørelsen og den konkrete fordeling af boet mellem arvingerne, herunder alternative beregninger (principal/subsidiære påstande).
2) Parternes påstande (hovedlinjer)
- Livsarvingerne (Sagsøger 1-4 samlet) kræver i det væsentlige:
- Tilbagebetaling af de to gaver på 1.000.000 kr. (med procesrente), alternativt at arven beregningsmæssigt opgøres som om beløbene fortsat var en del af boet, og at Livsarvingerne får et vederlagskrav i Sagsøgtes arvelod.
- Tilbagekøb/tilbageskødning af sommerhuset til dødsboet uden hæftelser, alternativt at boet beregningsmæssigt tillægges en værdi svarende til sommerhusets værdi uden hæftelser (da skødet blev anmeldt), og at Livsarvingerne får vederlagskrav.
- Tilbagebetaling af løbende overførsler fra Afdødes konti til Sagsøgte med konkrete beløb fordelt over flere perioder, alternativt en beregningsmodel hvor beløbene (inkl. renter) indgår i boopgørelsen, og Livsarvingerne får vederlagskrav i Sagsøgtes arvelod.
- Sagsøger 5 og Sagsøger 6 kræver (foruden de samme typer af tilbagebetalings-/beregningsmodeller for gaver og sommerhus):
- At de hver skal anerkendes som arving med en andel på 1/6 (alternativt at 1/6 til sammen), og at de tilsvarende beløb indgår i boets fordeling.
- Sagsøgte (som modpart) nedlægger overvejende frifindelsespåstande, men anerkender delvist:
- At begunstigelserne til ham i Afdødes notartestamente fra 2013 og fra 2020 skal tilsidesættes.
- At han skylder dødsboet et mindre beløb (angivet som 43.202 kr.) i forbindelse med fordelingen/beregningsspørgsmålet.
- At Sagsøger 5 og Sagsøger 6 er arvinger og hver skal arve 245.000 kr.
- Sagsøgtes forslag til boets fordeling indebærer bl.a., at Sagsøgte skal modtage indbo og løsøre afgiftsfrit (boafgifter knyttet til indbo/løsøre skal udredes af boet), og at resterende formue fordeles med nærmere angivne procenter/andele til de øvrige arvinger, samtidig med at hver livsarving mindst skal modtage deres tvangsarv.
3) Baggrund og personkreds (som udledes af dokumentet)
- Afdøde døde den 11. april 2024. Der er flere børn/livsarvinger, hvor ét barn er afgået ved døden tidligere, og børnebørn er indtrådt som arvinger.
- Sagsøger 5 og Sagsøger 6 er børn af Afdødes tidligere ægtefælle og dermed også arvinger.
- Afdøde havde flere ægteskaber og oprettede ægtepagter og testamenter. Dokumentet beskriver især.
- ægtepagten fra 1991 og senere ændringer,
- et fælles testamente fra 1991,
- et gensidigt testamente fra 1995,
- og senere notartestamente i 2013 samt tilbagekaldelse/ændring ved notartestamente i 2020.
- Afdøde gav i 2023 og 2024 gaver til Sagsøgte (inkl. sommerhus) og gav desuden Sagsøgte fuldmagter. Sagsøgte blev efter det oplyste indsat som bobestyrer i et kodicil, men denne disposition blev tilsidesat.
4) Bevis- og forklaringsoplysninger
- Dokumentet angiver, at der er afgivet partsforklaringer af flere af sagens personer samt vidneforklaringer.
- Forklaringerne (som gengives i uddrag) beskriver overordnet:
- familiemæssige forhold og relationer mellem Afdøde og de forskellige arvinger,
- Afdødes fysiske og kognitive svækkelse og kommunikationsvanskeligheder, herunder perioden før/under plejehjem,
- hvem der i praksis varetog økonomi, kontakt til rådgivere og møder,
- samt uenighed om, hvorvidt Afdøde reelt havde tilstrækkelig forståelse, og om Sagsøgte havde haft en særlig indflydelse.
Dokumentet indeholder på dette punkt hovedsageligt sagens ramme, parternes påstande og udvalgte dele af baggrund og forklaringer. Selve rettens endelige begrundelse og konklusion fremgår ikke i den afbrudte gengivelse her.