Planklagenævnet afviser at behandle naboklager over Ishøj Kommunes lovliggørende byggetilladelse. Årsagen er, at afgørelsen ikke indeholder en ny planretlig (lokalplan) vurdering eller afgørelse, der kan påklages.
Dokumentet er en afgørelse fra Planklagenævnet om, hvorvidt en klage over Ishøj Kommunes lovliggørende byggetilladelse til et enfamiliehus kan behandles.
1) Sagens forløb og hvad der gennemgås
- Ishøj Kommune gav i 2018 byggetilladelse til et enfamiliehus med udestue, indbygget garage og overdækning på ejendommen [Adresse1]. Tilladelsen indeholdt dispensationer fra lokalplan nr. 1.32 for blandt andet etageantal og terræn.
- Der blev givet ibrugtagningstilladelse i 2020.
- Efterfølgende blev der i 2021 og 2022 gennemført skelforretning på foranledning af klagerne, som betød, at byggeriet lå tættere på skel end 2,5 m.
- I 2024 gav kommunen på baggrund af reviderede tegninger en lovliggørende byggetilladelse efter en helhedsvurdering efter BR18.
- Byggeklageenheden ophævede den 31. oktober 2024-lovliggørelsen i december 2025 som følge af mangelfuldt brandprojekt.
- Herefter gav kommunen den 28. maj 2026 en fornyet lovliggørende byggetilladelse.
2) Klagepunkter
- Naboklagerne mener, at byggeriet er i strid med lokalplanen og kræver ny dispensation fra lokalplanens bestemmelser.
- De gør gældende, at kommunens afgørelse af 28. maj 2026 (som de opfatter som en planretlig stillingtagen) derfor skulle være ugyldig.
- De anfører også, at kommunen enten skulle have truffet en planretlig (indirekte) afgørelse efter planloven, eller at der ellers er en mangel.
- Endelig anfører de, at kommunen ikke har vurderet, om den tidligere lokalplandispensation fra 2018 fortsat var tilstrækkelig i forhold til det nuværende projekt.
- Klagerne ønsker ikke at påklage selve dispensationsafgørelsen fra 12. september 2018.
3) Kommunens bemærkninger
- Kommunen anfører, at den ved afgørelsen 28. maj 2026 har foretaget en fornyet byggelovlig helhedsvurdering (BR18) blandt andet fordi byggeriet ikke overholder byggeretten vedrørende afstand til naboskel og den skrå højdegrænseplan.
- Kommunen fremhæver samtidig, at der på tidspunktet for klagesagen alene er truffet afgørelse efter byggelovgivningen, og at der ikke er truffet en planretlig afgørelse efter planloven, som derfor kan gøres til genstand for klage efter planloven.
4) Planklagenævnets vurdering og afgørelse
- Planklagenævnet kan kun behandle klager, når kommunen har truffet en afgørelse efter planloven (bl.a. efter planlovens klagebestemmelser).
- Nævnet lægger til grund, at der tidligere kan have været truffet en indirekte planretlig vurdering i forbindelse med en tidligere lovliggørende byggetilladelse, men at dette ikke ændrer vurderingen af den konkrete afgørelse fra 28. maj 2026.
- Planklagenævnet finder, at kommunen ved afgørelsen 28. maj 2026 ikke har truffet en ny planretlig (lokalplan) afgørelse.
- Nævnet begrunder det med, at der ikke fremgår en ny planretlig vurdering af byggeriets overensstemmelse med lokalplanen, og kommunen selv tilkendegiver, at der kun er truffet afgørelse efter byggelovgivningen.
- Nævnet afviser derfor klagen.
5) Vejledning om andre spor
- Nævnet bemærker, at hvis kommunen senere træffer en ny afgørelse efter planloven, vil den kunne påklages til Planklagenævnet for retlige spørgsmål.
- Klager over kommunens tilsynsforpligtelse kan ikke angribes bredt som klage over udøvelsen af tilsynet hos Planklagenævnet. Nævnet henviser derfor klagerne til Ankestyrelsen, som fører tilsyn med kommunernes overholdelse af planlovgivningen.
Konsekvensen af afgørelsen er således, at naboklagernes klage over selve kommunens lovliggørende byggetilladelse ikke behandles ved Planklagenævnet, fordi den ikke indeholder en planretlig afgørelse, der kan påklages efter planloven.