Planklagenævnet afviser at behandle klagerne over kommunens miljøtilladelse og byggetilladelse samt landzonetilladelsen. Afvisningen skyldes dels kompetencemangler, dels at klagefristen for landzonetilladelsen er overskredet.
Dokumentet er Planklagenævnets afgørelse om, hvorvidt nævnet kan behandle klager fra lokale beboere over Silkeborg Kommunes tilladelser til en landbrugsejendom i [Adresse 1]. Sagen omfatter tre kommunale afgørelser:
1) Miljøtilladelse (11. marts 2025)
- Silkeborg Kommune gav miljøtilladelse efter husdyrbrugloven til to stalde og et gødningsopbevaringsanlæg.
- Planklagenævnet afviser at behandle klagen, fordi afgørelsen ikke er truffet efter planloven, og nævnet derfor ikke har kompetence.
- Nævnet videresender klagen videre til Miljø- og Fødevareklagenævnet, da husdyrbruglovssager hører under rette klageinstans.
2) Byggetilladelse (22. april 2026)
- Silkeborg Kommune gav byggetilladelse til bl.a. maskinhus med redskabsrum, kvægstald og væksthus.
- Klagerne gjorde bl.a. gældende, at partshøring og naboorientering ikke var gennemført korrekt, samt at helhedsvurderingen var baseret på et forkert og mangelfuldt grundlag.
- Planklagenævnet afviser at behandle byggeretlige klagepunkter, fordi de ikke reguleres af planloven og derfor ikke ligger inden for nævnets kompetence. Klagerne var allerede sendt til Byggeklageenheden v/ Nævnenes Hus, som er rette instans for byggetilladelsesforhold.
3) Landzonetilladelse (12. maj 2025)
- Silkeborg Kommune gav landzonetilladelse til opførelse af et væksthus på 55 m2 og en nyttehave.
- Planklagenævnet afviser at behandle klagen, fordi klagefristen er overskredet.
- Landzonetilladelsen blev offentliggjort den 14. maj 2025, og nævnet vurderer, at klagefristen skulle beregnes fra offentliggørelsen.
- Nævnet lægger til grund, at klagerne ikke havde partsstatus i landzonedelen, bl.a. fordi den nærmeste klager bor ca. 85 meter fra væksthus og nyttehave, og dermed ikke kan antages at få så konkrete og væsentlige gener, at det giver partsstatus.
- Klagerne indgav henvendelser direkte til kommunen efter klagefristens udløb, og de indgik heller ikke i klageportalen rettidigt.
- Planklagenævnet finder ikke, at der foreligger undskyldelige omstændigheder, der kan begrunde en behandling trods den lange fristoverskridelse (næsten et år).
Samlet resultat
- Planklagenævnet behandler derfor ikke klagepunkterne om miljøtilladelsen og byggetilladelsen (kompetenceproblemer), og behandler ikke landzoneklagen (fristoverskridelse).
- Hvis kommunen senere træffer en selvstændig afgørelse efter planloven om de øvrige bygninger (maskinhus og kvægstald) eller om samlet projektets eventuelle lokalplanpligt, vil sådanne spørgsmål kunne påklages på det senere tidspunkt.
Målgruppe og praktiske konsekvenser
- Afgørelsen er relevant for lodsejere, ansøgere til landbrugs- og bygningsprojekter i landzone samt naboer/beboere, der ønsker at klage.
- For naboer betyder afgørelsen især, at klagefristen for landzonetilladelser regnes fra offentliggørelse, hvis man ikke har partsstatus, og at en sen klage typisk afvises uden adgang til realitetsbehandling.
- For ansøgere betyder afgørelsen, at Planklagenævnets behandling kan afhænge af, om der faktisk er truffet en afgørelse efter planloven (ellers afvises klagepunkter om planretlige forhold).
- Afgørelsen tydeliggør også, at byggeretlige klagepunkter skal behandles af rette klageinstans uden for Planklagenævnets kompetenceområde.