Landsretten stadfæstede byrettens dom om bortadoption uden biologiske forældres samtykke. Retten fandt det tilstrækkeligt sandsynligt, at begge forældre varigt var ude af stand til at varetage omsorgen, og at adoption bedst sikrer kontinuitet.
Dokumentet er en dom fra Vestre Landsret af 2. juli 2026 i en ankesag om bortadoption uden samtykke.
1) Hvad sagen handler om og hovedspørgsmålet
- Klagerne (biologisk mor og biologisk far) anmodede om, at Ankestyrelsens afgørelse skulle ophæves.
- Ankestyrelsen nedlagde påstand om, at byrettens dom skulle stadfæstes.
- Barnet tiltrådte Ankestyrelsens påstand.
- Sagen fokuserer på, om betingelserne for adoption uden forældrenes samtykke er opfyldt efter adoptionslovens § 9, herunder navnlig om det er sandsynliggjort, at forældrene varigt er ude af stand til at varetage omsorgen for barnet, og om adoption af hensyn til kontinuitet og stabilitet er bedst.
2) Faktiske og vurderingsmæssige elementer, som retten lagde vægt på
- Det var ubestridt, at betingelserne for anbringelse uden for hjemmet var opfyldt.
- Landsretten vurderede derfor primært forældreevnen fremadrettet og “varigt”-kravet.
- Forløb og udtalelser før anbringelsen: Forældrene boede i en periode på familieinstitution. Barnet blev født i 2024 og blev akut anbragt uden for hjemmet kort efter fødslen. Familieinstitution vurderede, at Barnets trivsel og udvikling forværredes markant og vedvarende i perioden, og at forældrene fremstod med så massive udfordringer, at de ikke kunne varetage omsorgen på betryggende og udviklende vis. Institutionen vurderede samtidig, at forældrene havde sparsom indsigt og manglende evne til at handle på vejledning, og at viden/læring ikke kunne tilføres i et tempo, der tilgodeser Barnets behov.
- Begavelse og forældrekompetence: Retten lagde vægt på forældrekompetenceundersøgelser for begge forældre.
- For faderen: Der blev ikke vurderet tilstrækkelig evne til at aflæse Barnets følelsesmæssige behov korrekt og handle uden forsinkelse. En dagligdag med Barn blev vurderet at overstige hans personlige ressourcer. Det blev ikke vurderet, at han på egen hånd hverken nu eller på sigt ville kunne varetage den fulde omsorg hverken følelsesmæssigt eller kognitivt.
- For moderen: Hendes kognitive forudsætninger blev ikke vurderet adækvate til at imødekomme Barnets behov, og det blev ikke vurderet, at hun ville kunne opnå nødvendig udvikling inden for en for barnet relevant tidshorisont. Der blev også vurderet, at hun ikke ville kunne opnå den fleksibilitet, der kræves for at skabe tilstrækkelige ændringer i forældreadfærd. Retten bemærkede, at hun er ung og muligvis kan udvikle sig i de tidlige voksenår, men at den samlede historik med kognitive og følelsesmæssige vanskeligheder pegede på, at udviklingen ikke vil ske i et tempo, som passer til Barnets behov.
- Samvær og udvikling: Der fremgik forskelle i omfanget af samvær efter anbringelsen (faderen havde deltaget i flere samvær end moderen). Retten lagde til grund, at samværene var støttede, og at der ikke kunne lægges vægt på, at der var sket en udvikling i forældreevnen som resultat af samværene.
3) Retsanvendelse og konklusion
- Landsretten henviste til, at der efter Højesterets praksis kræves en høj grad af sandsynlighed for, at forældrene – uanset støtteforanstaltninger – varigt ikke kan varetage omsorgen.
- Retten lagde vægt på Barnets alder og det forhold, at der alt andet lige kræves mere for at sandsynliggøre varigt manglende forældreevne, hvis barnet er helt lille.
- På trods af begge forældres unge alder fandt landsretten en høj grad af sandsynlighed for, at begge varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen.
- Retten vurderede endvidere, at hensynet til kontinuitet og stabilitet taler for adoption, fordi alternativet ville indebære, at barnet med høj sandsynlighed vil tilbringe hele sin barndom i professionel plejefamilie, med den usikkerhed det kan indebære (herunder risiko for afbrydelse af plejeforholdet).
4) Resultat
- Landsretten stadfæstede byrettens dom.
- Sagsomkostninger blev ikke tilkendt nogen af parterne.
Målgruppe og konsekvenser/praksis
- Sagen er relevant for biologiske forældre og familier, hvor der kan blive tale om adoption uden samtykke.
- Den er især relevant for sager med meget små børn, hvor vurderingen af varig ude af stand til forældreevne og hensynet til kontinuitet/stabilitet er centrale.
- For kommuner, Ankestyrelsen og rådgivere illustrerer dommen, hvordan forældrekompetenceundersøgelser, vurdering af læring/udvikling under støtte og dokumentation via anbringelses-/institutionserfaringer indgår i vurderingen af “høj grad af sandsynlighed” for varigt manglende forældreevne.