Landsretten vurderer, at betingelserne for adoption uden samtykke er opfyldt. Forældrene havde ikke med høj sandsynlighed formået varigt at varetage omsorgen, og hensynet til barnets kontinuitet og stabilitet talte for adoption.
Dokumentet er en dom fra Vestre Landsret af 7. juli 2026 i en ankesag om adoption af et barn uden biologiske forældres samtykke. Sagen er anket fra Retten i Viborg, som den 17. februar 2026 traf afgørelse om bortadoption.
1) Sagens forløb og fokus
- De biologiske forældre gentog deres påstande om ophævelse af Ankestyrelsens afgørelse (af 23. oktober 2025), subsidiært hjemvisning og yderligere sagsoplysning.
- Ankestyrelsen påstod stadfæstelse af byrettens dom og nedlagde påstand om afvisning i relation til forældrenes hjemvisningspåstand.
- Barnet tiltrådte Ankestyrelsens synspunkter.
- For landsretten blev der fremlagt supplerende oplysninger, herunder beskrivelse af samvær (senest den 13. februar 2026) og dokumentation for forældrevejledning/forældrekursus.
- Barnet var midlertidigt placeret hos adoptanterne i henhold til adoptionslovens regler.
2) Parternes anbringender (overordnet)
- Forældrene fremhævede, at samværene med barnet havde udviklet sig positivt, og at de havde taget imod støtte og råd, herunder forældrekursus og psykologbistand. De forklarede også, at de planlagde fortsat udvikling og på sigt ønskede, at barnet skulle hjem igen.
- Forældrene anfægtede desuden forløbet, herunder at sagsbehandlingen efter deres opfattelse var gået for hurtigt, og at de ikke havde fået den praktiske eller tilstrækkelige støtte, som de efter eget udsagn havde behov for.
- Ankestyrelsen fastholdt, at lovens betingelser var opfyldt, og at hjemvisning ikke var lovligt.
3) Landsrettens juridiske vurdering og resultat
- Landsretten fandt, at der ikke var grundlag for at hjemvise sagen.
- Landsretten anvendte adoptionslovens regler om adoption uden forældres samtykke i særlige tilfælde. Det centrale var, om (a) betingelserne for anbringelse uden for hjemmet var opfyldt, (b) forældrene med høj grad af sandsynlighed varigt ville være ude af stand til at varetage omsorgen, selv med støtteforanstaltninger, og (c) adoption var bedst for barnet, særligt set i lyset af kontinuitet og stabilitet i barnets opvækst.
- Landsretten lagde vægt på, at barnet var meget lille ved anbringelsen, og at der derfor stilles særligt skærpede krav til at sandsynliggøre, at forældrene varigt ville kunne varetage omsorgen.
- Retten vurderede, at der var en høj grad af sandsynlighed for, at forældrene varigt var ude af stand til omsorgen, bl.a. baseret på tidligere observationer af barnets følelsesmæssige tilbagetrækning i forbindelse med kontakt og vanskeligheder ved at omsætte vejledning i tilpas tempo.
- Landsretten fandt endvidere, at efterfølgende psykologbistand og deltagelse i forældrekursus ikke kunne ændre vurderingen.
- På den baggrund stadfæstede landsretten byrettens dom, hvilket indebærer, at bortadoptionen blev opretholdt.
4) Målgruppe og praktiske konsekvenser
- Dokumentet er relevant for biologiske forældre, netværk og professionelle, der deltager i sager om anbringelse og adoption uden samtykke, især hvor barnet er meget lille ved anbringelsen.
- For forældre i lignende sager viser dommen, at forbedringer i samvær eller deltagelse i støtte-/kursusforløb kan være utilstrækkelige, hvis retten vurderer, at det ikke med den krævede høje grad af sandsynlighed er godtgjort, at omsorgen kan varetages varigt.
- Dommen tydeliggør også, at hensynet til barnets kontinuitet og stabilitet vægter tungt, når adoption drøftes som løsning.