Vestre Landsret behandler klager over Ankestyrelsens bortadoption uden forældres samtykke. Retten finder, at barnets stærke tilknytning til plejefamilien gør adoption nødvendig, og stadfæster byrettens dom.
1) Dokumentets væsentlige indhold og fokus
Dokumentet er en dom fra Vestre Landsret (af 25. juni 2026) i to ankesager, hvor biologiske forældre klager over Ankestyrelsens afgørelse om bortadoption uden samtykke fra 25. november 2025.
Sagen handler især om to juridiske og faktuelle hovedspørgsmål:
- Om betingelserne for at anbringe barnet uden for hjemmet er opfyldt.
- Om adoption uden forældrenes samtykke kan ske efter adoptionslovens regler, fordi barnets tilknytning til plejefamilien er så stærk, at det vil være skadeligt at bryde den.
Retten gennemgår baggrunden for anbringelsen og konstaterer, at barnet (6 år) blev anbragt uden for hjemmet på grund af en åbenbar risiko for alvorlig skade på barnets sundhed og udvikling ved utilstrækkelig omsorg hos forældrene. Retten henviser til, at der flere gange er taget stilling til anbringelsesgrundlaget og genbehandlingsfristerne.
Dernæst fokuserer retten på barnets tilknytning til plejefamilien. Barnet har været anbragt hos plejeforældrene siden han var ca. en måned gammel. Det fremgår, at barnet er en sårbar og sensitiv dreng, som trives bedst i kendte relationer og rammer, og at flytning væk fra plejefamilien vil indebære risiko for yderligere sårbarhed og potentielt tilknytningstraume. Tilknytningsundersøgelsen beskrives som grundig og valid.
Retten vurderer også samvær og kontakt med de biologiske forældre. Samværet har været begrænset, og efter en senere afgørelse er samvær og anden kontakt afbrudt i en længere periode. Retten lægger vægt på, at barnet ikke aktuelt oplever emotionel tilknytning til de biologiske forældre, og at barnet viser tegn på vanskeligheder ved at rumme relationen.
Med udgangspunkt i adoptionslovens § 9 (særligt stk. 4 om adoption til plejeforældre uden samtykke) vurderer landsretten samlet, at barnets tilknytning til plejefamilien har antaget en karakter, hvor det vil være skadeligt at bryde den. Retten finder derfor, at betingelserne for adoption uden samtykke er opfyldt.
Retsanvendelse i forhold til menneskerettigheder
Retten vurderer derudover, om adoptionen er forenelig med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 (ret til familieliv). Retten fremhæver, at sådanne adoptioner uden samtykke kun kan ske, hvis der foreligger helt særlige omstændigheder og tungtvejende hensyn til barnets bedste. Landsretten konkluderer, at de nødvendige tungtvejende hensyn foreligger, og at adoptionen ikke er i strid med artikel 8.
Der tages også stilling til artikel 6 og FN’s børnekonvention, og landsretten finder ikke, at afgørelsen er i strid med disse.
Resultat
Landsretten stadfæster byrettens dom, hvilket betyder, at Ankestyrelsens afgørelse om bortadoption uden samtykke står ved magt. Ingen af parterne tilkendes sagsomkostninger for landsretten.
2) Målgruppe og konsekvenser/praksis
Dokumentet er relevant for:
- Biologiske forældre til anbragte børn, hvor der vurderes bortadoption uden samtykke efter adoptionsloven.
- Plejeforældre, der er i forløb med henblik på adoption, og som ønsker afklaring af, hvornår adoption kan gennemføres uden forældres samtykke.
- Offentlige myndigheder og sagsbehandlere (fx Ankestyrelsen og kommuner), fordi dommen tydeliggør, at stærk tilknytning til plejefamilien og risikovurderinger ved brud på relationen kan være afgørende.
- Fagpersoner der arbejder med anbringelser, tilknytningsundersøgelser og samværsordninger, fordi dokumentet viser, hvordan tilknytning, barnets trivsel samt samværs-/kontakthistorik indgår i den samlede afvejning.
Nyhedsværdien ligger især i landsrettens anvendelse af adoptionslovens regler om adoption til plejeforældre uden samtykke samt dens menneskeretlige vurdering af, at der i den konkrete sag foreligger helt særlige omstændigheder og tungtvejende hensyn til barnets bedste.