Bekendtgørelsen fastlægger, hvilke kommunale tilskud der gives til forældre til børn/unge med betydelig varig funktionsnedsættelse eller indgribende kronisk/langvarig lidelse, herunder kompensationsydelse, tabt arbejdsfortjeneste, betingelser og ATP-betalinger.
Dokumentet er en bekendtgørelse fra Socialministeriet, der beskriver reglerne for kommunale ydelser til pasning og forsørgelse i hjemmet for børn og unge under 18 år med betydelig og varigt nedsat funktionsevne eller indgribende kronisk/langvarig lidelse. Bekendtgørelsen opdeler reglerne i flere kapitler og omfatter både kompensationsydelse, tabt arbejdsfortjeneste, en særlig supplerende ydelse ved ledighed samt kommunens indbetalinger til ATP.
1) Kompensationsydelse (Kapitel 1)
- Personkreds og betingelser: Kommunalbestyrelsen skal dække nødvendige udgifter ved forsørgelse i hjemmet for et barn eller en ung under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk/langvarig lidelse. Dokumentet præciserer, hvad der forstås ved indgribende lidelse, kronisk lidelse og langvarig lidelse.
- Hjemmeboende: Barnet/den unge skal bo hos forældrene eller andre pårørende; anbringelse uden for hjemmet betyder, at barnet/den unge ikke anses for hjemmeboende.
- Udgifter og afgrænsning: Kommunen yder kun dækning af udgifter, som er en konsekvens af barnets/den unges nedsatte funktionsevne eller lidelse. Udgifter, som forældrene ellers selv ville have afholdt uden de særlige omkostninger, skal forældrene selv betale. Ydelsen er uafhængig af forsørgerens indtægt og er ikke skattepligtig.
- Begrundelse via overslag eller dokumentation og minimumsbeløb: Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse på baggrund af sandsynliggjorte eller dokumenterede udgifter. Der gælder et minimumsbeløb (opgjort ud fra et 2025-niveau), hvorefter kommunen udbetaler efter reglerne. Hvis flere børn er omfattet, kan sandsynliggjorte/dokumenterede udgifter for børnene tilsammen opfylde minimum/grænser.
- Metode for fastsættelse: Ved overslag skal kommunen tage udgangspunkt i offentligt tilgængelige statistiske oplysninger om typisk forbrug for familier med børn uden funktionsnedsættelse/lidelse. Mangler sådanne oplysninger, fastsættes et skøn baseret på typiske niveauer.
- Hvilke udgiftstyper der kan medtages: Der opregnes kategorier, som kan indgå ved vurderingen af udgifter over en fastsat grænse, herunder kost- og diætpræparater, medicin, befordring og biludgifter, forhøjet husleje (inkl. indskud), fritidsaktiviteter, handicaprelaterede kurser, beklædning, el/vand/varme samt øvrige udgifter over en vis størrelse pr. år.
- Mulighed for udbetaling og afregning: Familier kan aftale, at visse enkeltstående udgifter udbetales ved dokumentation i stedet for rater, samt aftale at kommunen afregner visse ydelser direkte med en leverandør. Aftalte beløb modregnes i de månedlige rater.
- Revurdering: Kommunen skal alene revurdere, hvis familien anmoder, eller hvis kommunen bliver opmærksom på ændringer, der kan medføre ændret hjælp.
- Regulering: Beløb reguleres årligt og afrundes efter fast regel.
- Samspil med andre ordninger: Udgifter, der dækkes af Sygeforsikringen Danmark eller andre private forsikringer, kan ikke omfattes.
2) Tabt arbejdsfortjeneste (Kapitel 2)
- Formål og betingelser: Kommunalbestyrelsen skal dække tabt arbejdsfortjeneste for personer, der i hjemmet forsørger et barn/ung med de relevante funktionsnedsættelser/lidelser. Ydelsen forudsætter, at det er en nødvendig konsekvens, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer.
- Særlige tilfælde ved anbringelse og hospitalsbesøg: Kravet om hjemmeforsørgelse fraviges i forbindelse med hospitalsbesøg for børn/unge, der er anbragt uden for hjemmet, hvis forældres tilstedeværelse på hospitalet er en nødvendig konsekvens og den mest hensigtsmæssige.
- Skatteforhold: Ydelsen er en bruttoydelse, hvor der betales skat, arbejdsmarkedsbidrag og ATP-bidrag.
- Beregning: Bruttoydelsen fastsættes ud fra tidligere bruttoindtægt eller et beregningsgrundlag i særlige situationer (fx hvis der ikke er realistisk grundlag for selvstændige eller ved mulig vikar). Der er også regler om reduktion i forhold til andelen af visiterede timer.
- Pensionsbidrag: Kommunen beregner bidrag til pensionsordning (10 pct. af bruttoydelsen, dog maksimalt svarende til hidtidigt arbejdsgiverbidrag) for personer, der umiddelbart før overgangen havde arbejdsgiverfinansieret pensionsordning. Kommunen kan enten indsætte på pensionskassen eller oprette en pensionsopsparing, og der findes regler for ansatte i staten.
- Fradrag og besparelser: Ved beregning tages hensyn til besparelser ved arbejdsophør, dog ikke visse typer (fx fagforeningskontingent og bidrag til arbejdsløshedsforsikring). Fradrag sker i nettoydelsen.
- Ferier: Der kan ikke udbetales tabt arbejdsfortjeneste i ferieperioder i det omfang, der samtidig modtages feriegodtgørelse eller ferietillæg.
- Regulering og ferieformål: Bruttoydelsen reguleres årligt. Der gives tillæg til ferieformål ved årsskiftet under modtagelse (1 pct. af foregående kalenderårs bruttoydelse) og ved ophør (særlige tillæg).
- Afviklingsperiode: Når betingelserne bortfalder, udbetales hjælp i 14 uger efter bortfald. Der er undtagelser ved aftale om fast periode eller kortere periode, og udbetalingen ophører i det omfang, modtageren får arbejdsindtægt i afviklingsperioden.
3) Særlig supplerende ydelse ved ledighed (Kapitel 3)
- Ved ledighed: Kommunen udbetaler en særlig supplerende ydelse til personer, der modtager tabt arbejdsfortjeneste, i op til 3 måneder efter den måned, ledigheden indtræffer.
- Betingelser: Modtageren skal bl.a. være arbejdsløshedsforsikret, ikke være berettiget til dagpenge efter dagpengesystemet, ikke være selvforskyldt ledig, ikke have et rimeligt deltidsjobtilbud og ikke modtage andre forsørgelsesydelser efter anden lovgivning.
- Uafhængighed af indtægt/formue: Udbetalingen sker uden hensyn til modtagerens og ægtefælles indtægts- og formueforhold.
- Størrelse og nedsættelse: Ydelsen svarer til et niveau knyttet til højeste dagpengebeløb, men kan højst udgøre 90 pct. af arbejdsfortjenesten fra tidligere arbejde. Den nedsættes med beløb modtaget fra arbejdsgiver eller Lønmodtagernes Garantifond i forbindelse med ansættelsesophør.
4) ATP-bidrag og administration (Kapitel 4)
- Kommunens indbetaling: Kommunen skal indbetale ATP-bidrag for personer fra 16 år, der modtager tabt arbejdsfortjeneste, og også når de modtager den særlige supplerende ydelse ved ledighed.
- Fordeling mellem borger og kommune: Borgeren betaler 1/3 af det samlede ATP-bidrag, mens kommunen betaler 2/3.
- Staten/refusion: Staten refunderer 50 pct. af kommunens del af ATP-bidraget.
- Kvartalsvis opgørelse og betaling: Kommunalbestyrelsen opgør bidrag kvartalsvis og skal betale via anvist betalingskanal. Hvis der ikke betales via de angivne kanaler, sker opkrævning via Digital Post.
- Forfaldstidspunkter og indberetning: Bidrag forfalder på faste datoer i kvartalerne. Kommunen skal månedligt indberette det samlede ATP-bidrag pr. ydelsesmodtager til Arbejdsmarkedets Tillægspension via indkomstregisteret.
- Tilbagebetaling: Hvis en ydelsesmodtager skal tilbagebetale en ydelse, skal indbetalte ATP-bidrag vedrørende den overføres fra Arbejdsmarkedets Tillægspension til kommunen.
5) Ikrafttræden (Kapitel 5)
- Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. september 2026.
- En tidligere bekendtgørelse om samme tilskud ophæves ved ikrafttrædelsen.
Dokumentet giver dermed kommunerne et detaljeret regelsæt for, hvornår og hvordan der ydes kompensation og tabt arbejdsfortjeneste, samt hvordan ATP-bidrag beregnes, deles og administreres.